LOVPAKKEN & ANDEN VIGTIG INFORMATION
For at få kørekort til bil skal du ifølge loven have minimum 53 lektioner a 45 minutter. Lektionerne fordeles på følgende måde:
29 lektioner i teori (3 – 4 lektioner pr. undervisning)
4 lektioner på manøvrebane
16 lektioner med øvelseskørsel på vej
4 lektioner på køreteknisk anlæg
Hvis du skulle have behov for ekstra kørelektioner, er det udover lovpakke prisen. Det er meget forskelligt, hvor meget der skal til for at kunne bestå. Nogle går til køreprøve uden ekstra lektioner og andre skal have lidt ekstra.
TEORIUNDERVISNING
Der er mødepligt til alle teoriundervisninger – 9 i alt.
Er du fraværende mere end en gang, kan det betyde, at du skal følge næste hold.
På den måde vil det varer længere tid at få kørekort, og det kan komme til at koste ekstra kørelektioner.
Al teoriundervisningen og 14 kørelektioner (efter lektion 16)skal være gennemført, før du kan gå til teoriprøve.
Køreundervisning:
Der bliver aftalt køretider efter teoriundervisningen sammen med alle eleverne, så du får en tid der kan passe dig.
Øvelseskørsel foregår i tidsrummet mellem 07.30 og 18.00 på hverdage.
Kørelektionen i ”kørsel i mørke” vil ligge 1 time efter solnedgang.
Husk din kalender til teoriundervisning, så du har styr på dine køretider. Det kan ikke undgås, at du vil få lidt fravær fra skole/arbejde.
Førstehjælp
Du skal have gennemført et trafikrelateret førstehjælpsbevis, som ikke må være mere end et år gammelt.
Hvis du har traktor kørekort skal du ikke på førstehjælps kursus igen!
Der er mange udbydere af førstehjælps kurser, søg på nettet efter “færdsels relateret 8 timers førstehjælps kursus”.
BESTILLING AF PRØVER
For at vi kan bestille en teoriprøve til dig, skal din ansøgning først godkendes på borgerservice.
Det kræver, at følgende er vedlagt:
Lægeattest inkl. godkendt pasfoto.
Gyldigt førstehjælpsbevis.
Husk derfor snarest muligt at bestille tid ved lægen og derefter at aflevere lægeattest samt førstehjælpsbevis i køreskolen.
PASFOTO
Vær opmærksom på de nye krav til pasfoto – ansøgningen bliver afvist på Borgerservice, hvis fotoet ikke lever op til de nye krav.